23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ib Andresen opruster med laserskærer i størrelse XL

Den fynske stålleverandør Ib Andresen Industri opruster og har købt en ny avanceret 15 kW fiberlaser, en Bystronic ByStar 8025.

Virksomheden skriver, at baggrunden for investeringen er en kombination af travlhed og ambitioner om at vokse.

- Vi har forrygende travlt i øjebliket. Kundernes behov og ønsker ændrer sig hele tiden, og det stiller krav til, at vi er fleksible som partner og underleverandør, siger Thoma Agergaard, chef for Operations Steel Solutions hos Ib Andresen Industri.

Maskinen er købt med et skærebord på 2.500x8.000 mm. Den kan skære i tykkelser op til 50 millimeter.

- Det styrker vores muligheder for at komme yderligere ind på de markeder, der efterspørger bearbejdning af store stålplader i størrelse XL, siger han.

Ib Andresen Industri har i forvejen to laserskærere, som er CO2-lasere. Fiberlaser-teknologien er væsentligt hurtigere end CO2-teknologien. Desuden har virksomheden fire lidt mindre laserskærere.

Automatisk justering

Bystronic-laseren er udstyret med al moderne teknologi.

Den kan selv justere brændvidden alt afhængigt af materiale og pladetykkelse, og så sker udskiftning og centrering af dysen automatisk. Det gør omstillingstiderne markant kortere. 

- Ud over nye skæreteknologier, så har maskinen udstyr, der hele tiden overvåger og tilretter skærekvaliteten automatisk. Det sikrer en endnu højere kvalitet på emnerne, siger Thomas Agergaard.

Maskinfokus Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.223