23948sdkhjf

Vestjyske Twinca solgte fodervogne til minkbranchen – nu har de sadlet helt om

Da regeringen i efteråret 2020 besluttede sig for, at alle danske mink skulle aflives, betød det ikke blot en omvæltning for avlerne. Også en række virksomheder, der var leverandører til branchen, stod pludselig uden indtægter. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

En af disse er Twinca, der har hjemme i Vinderup nordøst for Holstebro. Her producerede man fodervogne til minkavlerne. I stedet for bare at lukke ned, besluttede den lille virksomhed sig for at sadle om.

- Det første, vi gjorde, var at rydde værkstedet og bruge lidt tid på at få malet gulv og vægge. Allerede før corona var vi så småt begyndt at sælge nogle motorbører til entreprenører, men det var på helt lavt blus. Nu fik vi gjort klar til at satse fuldt ud på den produktion i stedet, siger teknisk chef Jesper Strøm Kristensen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Og salget har levet op til alle forventninger. I det første år blev der solgt 80 motorbører, i år to 150, og sidste år hele 240. I dag beskæftiger Twinca seks medarbejdere, og nærmer sig dermed de ni man havde, da minkerhvervet lukkede ned.

Originalartikel: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/aflivning-af-mink-gjorde-twincas-fodervogne-v%C3%A6rdil%C3%B8se-vi-valgte-at-rydde-v%C3%A6rkstedet-og-nu-eksporterer-vi-helt-nye-maskiner-til-usa

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109