Torsdag blev smedevirksomheden Kærsgaard A/S erklæret konkurs ved Skifteretten i Viborg.
Virksomheden, der blandt andet producerer trapper og altaner, har 103 år på bagen, og noget tyder på, at det ikke stopper her. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
- De første interesserede har allerede henvendt sig, så jeg har stor tiltro til, at i hvert fald en del af Kærsgaard A/S nok skal blive videreført, siger advokat Søren Christensen Volder, der er udpeget til kurator i konkursboet, til Viborg Stifts Folkeblad.