23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmarks første nationale svejsekoordinatorer er uddannet

I sidste uge modtog det første hold på den nye uddannelse ”national svejsekoordinator” beviserne på deres nye viden.

De fik nogle ord med på vejen fra uddannelseschef på Metal College Aalborg, Niels Kjeldsen, der benyttede lejligheden til at reflektere over begreberne kvalitetsstyring og kvalitetssikring.

- Det har siden det 19. århundrede udviklet sig fra udelukkende at være kontrol af slutproduktet til langt bredere begreb, der i dag er rettet mod såvel organisationsforhold, samtlige udviklings-, konstruktions-, planlægnings-, indkøbs- og produktionsprocesser som mod det endelige produkt, konstaterede han, og fortsatte:

- En styring af kvaliteten vil altid bidrage til en optimal udnyttelse af ressourcer og processer i virksomheden. Og husk: God kvalitet er gratis – det er dårlig kvalitet, dvs. afvigelser fra det ønskede og det specificerede, der påfører virksomheden uforudsete omkostninger.

Uddannelsen ”national svejsekoordinator” er skabt for, at virksomheder fremover kan leve op til de nye krav til stål- og aluminiumskonstruktioner i byggeriet, som bliver gældende i 2014. De nye internationale krav betyder, at alle disse konstruktioner i bygninger fremover skal kunne CE-mærkes. Metal College Aalborg er det eneste uddannelsessted i Danmark, der har etableret en uddannelse til national svejsekoordinator.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|instance-web03