23948sdkhjf

Selvkørende palleløfter skal mætte kundernes behov

Logitrans og Mir vil i fællesskab mætte kundernes stigende behov for selvkørende robotter, der selv kan løfte paller.

Virksomhederne oplyser, at de netop er blevet enige om at udvikle en serie af autonome palleløftere, der skal supplere Mirs nuværende mobile robotter, som kan transportere paller og varer smidigt og sikkert blandt mennesker og køretøjer i dynamiske omgivelser.

Mirs nuværende robotter kan i dag ikke samle paller op, som står på gulvet. Mir anvender i stedet stationer, som robotterne kan køre ind under for at aflevere eller hente paller. Netop gulv-til-gulv flytning af paller er et stort ønske fra Mirs kunder.

Logitrans mærker også en øget efterspørgsel på automatisering af bemandet palleflytning. Parterne har derfor indgået et strategisk samarbejde, hvor de vil kombinere Mirs autonome navigations- og softwarefunktioner med funktionaliteten fra Logitrans’ manuelle elektriske palleløftere.

- Vores mission har altid været at ændre på måden, virksomheder håndterer deres interne logistik på, så de bliver mere produktive og konkurrencedygtige. Dette nye initiativ, som vil udmunde i en AMR (automatic guided vehicle, red.) med indbygget palleløfter, er endnu et kæmpe skridt i den retning. Kombinationen af vores softwarekompetencer med Logitrans’ hardwareviden vil hjælpe os med hurtigt at være klar med denne løsning, så vi kan hjælpe vores kunder med at optimere hele vejen gennem deres værdikæde, siger Søren E. Nielsen, administrerende direktør i Mir, i en pressemeddelelse.

Logitrans: Soleklart

Også hos Logitrans er der store forhåbninger til samspillet.

- Markedet for pallehåndtering bevæger sig mod automatisering. Det er en del af vores identitet altid at være på forkant med produktudvikling inden for vores forretningssortiment. At være i stand til at automatisere vores produkter vil hjælpe os med at fastholde vores stærke markedsposition. Vi har ikke de interne ressourcer til at udvikle denne type produkter, så samarbejdet med Mir er et godt match for os, siger Gitte Kirkegaard, adm. direktør i Logitrans.

Mir og Logitrans planlægger at lave både en fuldautomatisk og en semi-automatisk autonom palleløfter for at udfylde forskellige behov i logistikprocesserne. Udviklingsarbejdet bygger på Logitrans’ hardwareudstyr og Mirs navigationsteknologi og flådesoftware.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078