23948sdkhjf

Opretter ny chefstilling: Nordelektro øger fokus på forebyggende vedligehold

Hos Nordelektro er driftschefen erstattet af en servicechef, og overmontørerne er blevet til serviceledere.

Det sker som led i en strategi, der skal imødekomme en stigende efterspørgsel på teknisk service og gøre Nordelektro til en foretrukken leverandør af teknisk facility management.

- Vi rådgiver allerede om forebyggende vedligehold som led i vores servicebesøg og lovpligtige eftersyn. Men vi tror på, at vi kan gøre det endnu bedre, siger René Hansen i en pressemeddelelse.

En ny måde at arbejde på

Som nyudnævnt servicechef bliver han en af drivkræfterne bag implementeringen af den nye servicestrategi.

Tidligere lå ansvaret for Nordelektros serviceforretning hos driftschefen, som varetog den daglige ledelse af virksomhedens godt 30 servicemontører. Ledelsen af montørerne er nu fordelt ud på servicelederne, mens René Hansen har rettet sit fulde fokus mod udvikling af serviceforretningen. En vigtig del af strategien er, at Nordelektros servicemontører fremover vil få en mere rådgivende rolle, end det er tilfældet i dag.

- Montøren er potentielt kundens bedste rådgiver, fordi han i forvejen laver service på maskinerne. For nogle vil det være en ny måde at arbejde på, og det kommer til at kræve et internt kompetenceløft. Det er en løbende proces, som det er min opgave at facilitere i tæt samarbejde med servicelederne, forklarer René Hansen.

Han kommer senest fra en stilling som serviceleder i Nordelektros elevatorafdeling og var før det ansat

som projektleder. Han er uddannet maskinmester, lastvognsmekaniker, skibsmaskinist og sergent ved Forsvaret. CV’et tæller desuden ansættelser hos Fjordline, Roblon, MAN Energy og Forsvaret.

Hos Nordelektro skal det nye service-setup imødekomme den tendens, at virksomheder i stigende grad ønsker at samle deres tekniske serviceopgaver hos én leverandør. Nordelektro oplever, at mange kunder har udvidet deres serviceaftaler betydeligt, og samtidig er nye store TFM-kunder kommet til. Det betyder, at Nordelektro alene i 2021 har fået over 1.500 nye anlæg i service. Det svarer til en vækst på mere end 30 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11