23948sdkhjf

Nowocoat får papir på grønne ambitioner

Nowocoat har opnået international certificering hos DNV efter FN’s 17 verdensmål

- Vi tager stilling. Vi gør en indsats, og jeg synes, det i dag er vores pligt som virksomhedsejere. Nowocoat har fokus på bæredygtighed, og hvordan vi alle kan gøre verden til et bedre sted. Vi vil gerne opføre os ordentligt, og det tror jeg investorer, medarbejdere og ikke mindst kunderne forventer af os. Vi er stolte over at være firstmovers i den danske farve- og lakbranche med den nye certificering i FN’s verdensmål, siger medejer og bestyrelsesmedlem Nina Reinert i en pressemeddelelse.

Salgschef Kåre Appel Weng fra DNV supplerer:

- DNV's Verdensmålscertificering viser, at Nowocoat har valgt ikke bare at forpligtige sig til de udvalgte verdensmål, men at de proaktivt sætter sig mål for, hvad de vil opnå med planer, som er integreret i deres forretning, og som kan dokumenteres overfor os. Nowocoat er dermed kommet ind i en eksklusiv klub af danske virksomheder, der ikke bare siger, de arbejder med målene, men som også kan bevise, at de når deres mål,

- DNV's Verdensmålscertificering er harmoniseret med ISO's High Level Structure. Det betyder, at Nowocoat har integreret deres arbejde med FN's Verdensmål i deres eksisterende ledelsessystem, som DNV har certificeret i mere end 15 år. Det gør det meget nemmere i praksis at arbejde med målene og få dem indarbejdet i de daglige rutiner og processer, tilføjer han.

Bæredygtig udvikling er et vigtigt element for al udvikling hos Nowocoat Industrial og en integreret del af virksomhedens ledelsessystem. Nowocoat arbejder systematisk med miljø og kvalitetsstyring, og virksomheden er allerede certificeret efter ISO 9001 og 14001.

- Som en integreret del af dette arbejde arbejder vi også̊ med FN’s 17 verdensmål, de såkaldte Sustainable Development Goals, der normalt omtales som SDG. Vi har især fokus på de mål, der handler om sundhed og trivsel, anstændige jobs og økonomisk vækst, og ansvarligt forbrug og produktion. Men hele tankegangen om ordentlige forhold fra start til slut for mennesker, produkter, sundhed og miljø er vigtige elementer for os. Derfor er det naturligt for os at arbejde med de tre udvalgte verdensmål, og jeg er utrolig stolt over og glad for, at vi nu er blevet certificeret, og jeg er overbevist om, at den nye anerkendelse vil bidrage effektivt til at sikre udvikling og bæredygtige løsninger her hos Nowocoat til gavn for mennesker og miljø, pointerer Ole Enevold Jensen, administrerende direktør hos Nowocoat.

Nowocoat købte tidligere i år den svenske farvevirksomhed Rötmotaverken som led i en strategi for bæredygtige produkter. Nowocoat har desuden etableret et nyt globalt system, som samler og styrer alle opgaver worldwide, og dette system skal sikre bedre styring af ressourcer og flow i løsningen af opgaver, som vil skabe et bedre arbejdsmiljø og trivsel for den enkelte medarbejder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109