23948sdkhjf

Bladt-direktør forventer hundreder af afledte job fra Lindø-satsning

I foråret 2022 er Bladt Industries klar til atter at opskalere sin produktion på det tidligere Lindøværft i Odense. Her skal man producere enorme monopæle – i første omgang til to store havmølleparker, der skal opføres af Ørsted.

Bladt selv regner med at få brug for cirka 380 medarbejdere, men udover det kommer en række afledte job, fortæller administrerende direktør, Anders Søe-Jensen, til TV2 Fyn.

- Hvis du ser på, hvad en grøn arbejdsplads genererer, så er det en faktor tre til fire. Det vil sige, at vi kommer til at generere mellem 1.000 og 1.200 arbejdspladser i Danmark, siger Anders Søe-Jensen til TV2 Fyn.

På Lindø kommer Bladt til at husere i den såkaldte Hal Øst, der er 205 meter lang, 55 meter bred og 40 meter høj. Her indretter man et nyt pladevalseri. Derudover skal man i Hal Syd producere transformerstationer til de to havmølleparker.

Monopælene, der skal produceres på Lindø, bliver op til 100 meter lang, næsten 10 meter i diameter og vil have en vægt på 1.200 tons.

Originalartikel: https://www.tv2fyn.dk/kerteminde/ny-vindmoellefabrik-paa-lindoe-vi-kan-skabe-over-1000-nye-job

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078