23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Værktøjs-producent ånder lettet op

Værktøjsproducenten Kyocera Unimerco med base i Sunds nord for Herning ånder lettet op efter et turbulent corona-regnskabsår.

Kyocera Unimerco afsluttede årsregnskabet 31. marts i år og hamrede dermed ved regnskabets begyndelse i sidste år direkte ind i corona-nedlukningen af både Danmark og resten af Europa.

Nedlukningen kostede producenten af skærende værktøj, måleudstyr og befæstelsesværktøj en omsætnings-tilbagegang på 109 mio. kr. i omsætningen, som dermed endte på 1,2 mia. kr. i regnskabsåret, hvor resultatet før skat landede på 120 mio. kr og kun faldt beskedne 2 mio. kr. i forhold til regnskab 2019/2020.

Blev hårdt ramt

Kyocera Unimercos Koncernchef Shoji Gotoda lægger ikke skjul på, at regnskabet er endt langt bedre end forventet ved regnskabårets start, hvor ingen vidste, hvordan corona og Covid-19 ville præge fremtiden.

- Værst ramt blev vores salg til metalindustrien, hvor især bil- og flyindustrien oplevede en signifikant opbremsning med nedlukning af flere produktionsenheder i flere lande over en længere periode. Der er fortsat et stykke op til et normalt aktivitetsniveau hos mange af vores kunder i disse segmenter. Omvendt har byggesektoren i næsten hele perioden oplevet en markant fremgang, hvilket har haft en positiv indvirkning på vores afsætning af befæstelsesløsninger til byggeriet samt omsætningen i den værktøjsdivision, som servicerer træ- og møbelindustrien, siger Shoji Gotoda i en pressemeddelelse.

Koncernchefen er ligeledes godt tilfreds med, at det er lykkes at holde den kurs der blev afsat, da man stod midt i pandemien.

- Vi besluttede tidligt, at vi ville investere i vores fælles tryghed, fremtid og gode humør og holde hele organisationen intakt og så i øvrigt se fremad, siger Shoji Gotoda, der er stolt over sammenholdet, fleksibiliteten og kreativiteten fra alle 700 medarbejdere i en rigtig svær periode.

Europæisk hovedkvarter

Kyocera Unimerco beskæftiger i dag ca. 700 medarbejdere i Europa og USA.

Virksomheden blev etableret i 1964 under navnet Unimerco.

I 2011 blev Unimerco et datterselskab i den globale Kyocera-koncern, som har ca. 70.000 medarbejdere, heraf ca. 3.800 i værktøjsdivisionen.

Fra 2013 blev Kyocera Unimerco europæisk hovedkontor for hele Kyoceras værktøjsdivision.

76 procent af Kyocera Unimercos salg sker i dag til kunder udenfor Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172