23948sdkhjf

Faerch køber konkurrent og rykker ind på det amerikanske marked

Faerch Group har netop købt en af sine konkurrenter MCP Performance Plastic.

Med opkøbet får Faerch foden inden for på det - for virksomheden - vigtige amerikanske marked.

MCP producerer emballage-løsninger til fødevareproducenter, brand-ejere og detailhandlere i USA, Mellemøsten og Europa. Virksomheden producerer blandt andet fødevareemballage fremstillet af både CPET, APET og PP, har 200 ansatte og to produktionsfaciliteter i henholdsvis USA og Israel. 

- Vores løsninger komplementerer MCPs produktportefølje, hvilket bringer os i front, når det kommer til at gøre produktionen af fødevareemballage cirkulær, siger Lars Gade Hansen, CEO hos Faerch. 

Step-stone

Købet af MCP er ikke blot med til at øge Faerchs aktiviteter inden for den cirkulære emballageproduktion, men er også et vigtigt geografisk skridt. 

- MCP er en vigtig trædesten på vejen ind på det amerikanske marked, som er vurderet til at have en værdi af 55 milliarder dollars. Med vores tilstedeværelse lokalt vil vi kunne hjælpe fødevareproducenter og detailhandlen med at foretage de rigtige valg i forbindelse med fødevareemballage, siger Lars Gade Hansen. 

Opkøbet er en del af Faerchs langsigtede strategi og det første siden A.P. Møller Holding overtog Faerch Group for godt et år siden. 

Opkøbet skal nu godkendes af myndighederne og forventes at være endeligt gennemført i løbet af de kommende tre måneder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142