23948sdkhjf

Certifikat giver adgang til Korea: Nu eksekveres ordre på 1000 husstandsmøller

I 2018 indgik husstandsmølleproducenten KVA Vind en rekordordre på 1.000 husstandsmøller til levering over de næste 10 år til det sydkoreanske energiselskab Koen. 

Desværre kom der lidt grus i maskineriet i løbet af 2019, hvorfor selskabet i 2020 besluttede at indstille driften i KVA Vind.

Den udvikling kombineret med Covid 19 har betydet, at det certifikat, der skulle give adgang til det koreanske marked, har ladet vente på sig.

Nu har KVA Wind Int. midlertid sikret sig certifikatet.

- KVA Wind Int. A/S har fået certifikat på vindmøllen KVA Vind 10-15 i Korea og kan dermed begynde levering på den store ordre, der ligger og venter i Korea, skriver direktør Kurt Østergaard i en mail til Energy Supply.

Han forventer, at den første leverance sendes afsted til september i år, og at man efterfølgende vil påbegynde opbygningen af produktionen, så den om et år vil være oppe at køre for fuld tryk, hvilket betyder, at der kan sendes 100 husstandsmøller fra Skjern til Korea om året.

Han understreger over for Energy Supply, at det er selskabet KVA wind Int., der har fået certifikatet og dermed også skal eksekvere ordren.

KVA Vind er under frivillig likvidation, mens opgaven med at udføre service på eksisterende møller på det danske marked udføres af KVA Vind Service.

Fremdrift i Danmark

Det danske marked for husstandsmøller har i de seneste ikke just været en blomstrerende forretning for husstandsmølleproducenterne. 

Kurt Østergaard vejrer dog alligevel morgenluft.

For selvom KVA Vind, der har stået for import af en kinesisk mølle til det danske marked i årene 2010-2016, nu er under frivillig likvidation, og at Kurt Østergaards aktiviter på dansk jord kun relaterer sig til service på eksistende møller, så har han altså alligevel en sund tro på, at der nok skal komme gang i det danske marked igen.

- Vi forventer at der i fremtiden vil komme mere fokus på husstandsmøllen i Danmark, hvor kunderne kan være landbrug eller private, som med fordel kan producere strøm til eget forbrug til f.eks. ventilation i grisestalde, malekrobotter og private med et større strøm-forbrug, skriver Kurt Østergaard til Energy Supply.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.141