23948sdkhjf

Alfa Laval Kolding glæder sig over begrænset tilbagegang

En tilbagegang i overskuddet før skat på 29 millioner kroner vækker sjældent jubel. Ikke desto mindre er der stor tilfredshed hos Alfa Laval med overskuddet i 2020 på 269,7 millioner kroner. Det skriver JydskeVestkysten.

Dels var 2019 nemlig et ekstraordinært godt år, og dels har corona været en udfordring for Kolding-virksomheden.

- Undervejs havde vi nok været glade for et mindre resultat. For vi kiggede ind i en situation, hvor alt lukkede ned omkring os, og hvor store projekter gik i rødt fra den ene dag til den anden, siger Ole Rudbeck Petersen, administrerende direktør hos Alfa Laval Kolding, til JydskeVestkysten.

Han forklarer, at blandt andet et stort projekt hos en shampoo-producent i Sydøstasien blev sat på hold i foråret sammen med et par mejeriprojekter i Latinamerika.

Tredje og fjerde kvartal 2020 endte dog bedre end forventet hos Alfa Laval Kolding, og de takter er ifølge Ole Rudbeck Petersen fortsat ind i 2021.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/koldings-st%C3%B8rste-virksomhed-lander-et-trecifret-million-overskud-undervejs-havde-vi-nok-v%C3%A6ret-glade-for-mindre

Alfa Laval Kolding A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 1.705,8 1.759,8
Resultat af primær drift 381,2 351,3
Resultat før skat 269,7 298,9
Årets resultat 189,7 222,3
Balancesum 938,7 997,5
Egenkapital 530,2 537,6
Antal ansatte 643 686
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094