23948sdkhjf

Sandvik Coromant åbner tre nye innovationscentre

Sandvik Coromant har i dag 17 produktivitets- og innovationscentre rundt omkring i Europa, Nord- og Sydamerika og Asien. Centrene giver kunderne mulighed for at få praktisk erfaring med avancerede maskiner og gode råd fra teknikere.

I centrene kan kunderne i samarbejde Sandvik Coromants eksperter, herunder produktionsspecialister, udviklings- og procesingeniører samt CAM-programmører udvikle nye metoder, der løser deres problemer i produktionen.

Hvert enkelt center har godt nok en fysisk lokation, men de nye centre er bygget med fokus på den digitale omstilling. Covid-19-pandemien har medført et nyt mønster med fjernarbejde.

Som reaktion på denne ændring har Sandvik Coromant grebet muligheden for at udforske nye metoder til at kontakte og kommunikere med sine kunder. De nye Sandvik Coromant-centre er en del af denne løsning og vil også fungere som centre for virtuel undervisning og virtuelle events.

Centrenes indbyrdes forbindelse giver mange samarbejdsmuligheder. Sandvik Coromant-centrene arbejder allerede sammen internt og med industripartnere i hele verden for at kunne tilbyde webinarer og digitale arrangementer, der omhandler nogle af de vigtigste problemer i produktionen, som reduktion af stilstandstiden, best practices inden for bearbejdning og valg af det rette værktøj til en opgave. De tre nye centre i Renningen, Istanbul og Milano vil indgå i dette netværk.

- Målsætningen med investeringen i tre nye Sandvik Coromant-centre er ikke kun at skabe innovation, men at bygge videre på de eksisterende centres succes og fremme samarbejdet mellem centrene, fortæller Helen Blomqvist, direktør for Sandvik Coromant.

- Disse investeringer er en naturlig del af Sandvik Coromants fokus på vækst i hele produktionsværdikæden ved at udvide både vores tilbud og rækkevidde. Det sker altid med fokus på vores kunder, og vores ekspansion og investeringer er en del af vores målsætning om at levere forbedrede bearbejdningsløsninger fra start til slut, fortsætter hun.

Senere i 2021 vil Sandvik Coromant udvide sin investering i sine faciliteter og åbne endnu et nyt Sandvik Coromant-center i Mebane, North Carolina, USA.

Sandvik Coromant-centrene i Italien, Tyskland og Tyrkiet bliver officielt indviet i juni 2021.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094