23948sdkhjf

Nilfisk skifter topledelsen ud

Den danske producent af rengøringsmaskiner, Nilfisk, har fået ny administrerende direktør og finansdirektør. Det fortæller Nilfisk i en selskabsmeddelelse.

Den hidtidige direktør, Hans Henrik Lund, afløses af Torsten Türling, mens Reinhard Mayer tager posten som finansdirektør efter Prisca Havranek-Kosicek.

Torsten Türling kommer fra en stilling som CEO for virksomheden Ideal Standard, som er producent sanitetsartikler. Han har tidligere haft ledende stillinger i Linde Group, Carrier Corporation, Franke Group og Frigoglass. 

Reinhard Mayer beskrives som en erfaren finansleder med en bred international erfaring lige fra MedTech til forbrugervirksomheder. Han kommer fra en stilling som finansdirektør for Hans Grohe Group.

- Udnævnelserne af ​​Torsten Türling og Reinhard Mayer skal styrke Nilfisk-teamet yderligere i gennemførelsen af strategien om at forbedre de underliggende resultater og genskabe den organiske vækst, der er nødvendig for at være førende inden for den professionelle rengøringsindustri, siger Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for Nilfisk.

Bestyrelsesformanden sender følgende ord med den afgående CEO Hans Henrik Lund og CFO Prisca Havranek-Kosicek:

- Hans Henrik Lund har orkestreret en stor transformation hos Nilfisk og har stået i spidsen for en betydelig omstrukturering af forretningen. Han har etableret et stærkt ledelsesteam og styrket kulturen i Nilfisk og har styret virksomheden gennem nogle vanskelige år. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Hans Henrik for hans store bidrag og stærke engagement i Nilfisk. Prisca Havranek-Kosicek har ligeledes været en del af Nilfisk i en turbulent tid, hvor hun har styrket finansfunktionen og hjulpet virksomheden igennem en periode med stor usikkerhed. Bestyrelsen vil også gerne takke Prisca for hendes bidrag og stærke dedikation til Nilfisk, lyder det fra Jens Due Olsen.

Nilfisk har i øvrigt også opjusteret sine forventninger til væksten i 2021. Hvor virksomheden tidligere så ind i en organisk vækst på forretningen i intervallet 5-10 procent, så regner man nu med at lande et sted mellem 8-12 procent. 

Den forventede ebitda-margin hæves også. Fra mellem 12,5-14,5 procent til 13-15 procent.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078