23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

PEEK direkte fra 3D printeren – se det ske hos os

PEEK hører til blandt de mest krævende materialer, man kan 3D printe. Det er også et af de mest interessante. Vi har en CreatBot 3D printer, der er bygget til netop PEEK, og den kan opleves i aktion i vores showroom i Egå.

PEEK er en højtydende termoplast med egenskaber, der i mange sammenhænge kan måle sig med metal. Materialet tåler høje temperaturer, kemikalier og slid, og det har en høj styrke i forhold til vægten. Derfor bruges det til dele, der skal fungere i krævende miljøer, og ofte som erstatning for metaldele, hvor lavere vægt eller korrosionsbestandighed er en fordel.

PEEK er til gengæld svært at printe. Dysetemperaturen skal langt over 400 °C, og både byggeplade og printkammer skal holdes varme og stabile. Ellers slår emnet sig, revner eller mister styrke. Derfor kan de fleste 3D printere på markedet slet ikke håndtere materialet. CreatBots PEEK-serie er udviklet specifikt til opgaven.

CreatBot PEEK-250 er en kompakt maskine med et byggevolumen på 250 × 250 × 300 mm. Hotenden når 480 °C, og både byggeplade og kammer kan varmes op til 200 °C. Det varme kammer gør det muligt at printe PEEK-emnet direkte i maskinen, når printet er færdigt. Emnet bliver siddende på pladen, og man kan på forhånd programmere et forløb med forskellige temperaturtrin. Takket være flerlags isolering holder ydersiden sig under 40 °C, selv når kammeret er på 200 °C. 

Fra tegning til funktionel del

I en produktionsvirksomhed giver PEEK-print især mening dér, hvor man ellers venter. Reservedele, der ikke længere kan købes, eller som har lang leveringstid, kan printes i huset. Jigs og fixturer kan være klar dagen efter, de er tegnet. Og småserier kan køres uden formværktøj og uden minimumsordre. Skal designet justeres, retter man filen og printer igen.

Mere end en 3D printer

Vi er ikke kun forhandler. Efter købet kan vi stå for on-boarding, hvor opsætning, slicerprofiler og det første produktionsprint køres sammen med jer. Derudover kan I tilkøbe en serviceaftale, hvor én engangsbetaling dækker service og support på 3D printeren i et helt år.

Køb eller få en snak først

3D printeren kan købes direkte på 3dprinteq.dk. Vil I hellere drøfte behov og muligheder, før I beslutter jer, eller booke en demo i showroomet, er I velkomne til at kontakte os her.

EDGE-TEAM A/S
Muslingevej 38
8250 Egå
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27956254

Kontaktperson

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|