23948sdkhjf

Stålkommentar: En meget usædvanlig situation på stålmarkedet

Tibnor forventer først en bedre tilgængelighed af stål ud på efteråret

Markedssituationen er præget af vanskelig forsyningssituation på visse produkter, meget lange leveringstider og kraftigt stigende priser, vi ser at metaller og mange andre råvarer følger med op.

Vi konstaterer en stigning i den globale efterspørgsel på stålprodukter, som medfører, at import til Europa fra for eksempel Asien er stærkt begrænset, da det asiatiske hjemmemarked i øjeblikket aftager en meget stor andel af stålproduktionen til høje priser, og dermed begrænset interesse for at eksportere til for eksempel Europa. Kina er gået fra at være eksportør til at være nettoimportør, selvom ”Kallanish” skriver, at den kinesiske stålproduktion er steget 50,1 procent målt i første kvartal 2021 mod første kvartal 2020.

Det er især coil og pladeprodukter, der hovedsageligt er malmbaserede produkter, hvor prisstigningerne er størst, faktisk en fordobling indenfor et år, når vi ser de priser, der gælder for køb i tredje kvartal. På de lange produkter, der hovedsageligt er skrotbaserede, har prisstigningerne ikke været ligeså store som på de flade produkter, men alligevel markante udsving der ikke er set i en længere periode.

De europæiske værker kan ikke alene dække den efterspørgsel, vi ser i øjeblikket, og der opstår lange leveringstider, og ståldistributører og servicecentre kan ikke opbygge lagre, og kan derfor ikke efterkomme den øgede efterspørgsel, der er opstået efter et år præget af Covid-19. Foreningen af tyske grossister og servicecentre konstaterede tidligere på året, at lagerbeholdningen er den laveste i 33 år.

Stålkommentaren er udarbejdet af Tibnor. Metal Supply påtager sig ikke ansvar for forecasts.

Vi forventer, at lageropbygningen, og dermed bedre tilgængelighed, først vil kunne finde sted hen på efteråret, da de fleste værker i og udenfor Europa har leveringstider, der i dag er i oktober–november 2021, og forsyningssituationen kan derfor ikke normaliseres før dette tidspunkt. 

Vi kommer fra en lang periode med overudbud af stål i Europa, og deraf følgende lave priser, som har betydet, at det har være nødvendigt at begrænse fremstillingskapaciteten og foretage konsolidering blandt stålværkerne. EU har desuden indført kvoteordninger for at begrænse importen for at beskytte den europæiske stålindustri. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063