23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sekura Cabins har travlt, bygger nyt domicil og hyrer folk

De har travlt hos producenten af kabiner til entreprenørmaskiner, Sekura Cabins, i Randers. Derfor er virksomheden ved at ansætte som i disse dage er i gang med at ansætte flere folk. 

Da coronaen ramte i foråret 2020 blev mange ansatte sendt hjem en måneds tid, og virksomheden slap heller ikke udenom afskedigelser i andet kvartal. I tredje og fjerde kvartal kom ordrerne for alvor tilbage, så man hurtigt var oppe på samme bemanding, som før Corona-pandemien ramte Danmark. 

Nu mander Sekura Cabins yderligere op. I marts blev der ansat ni medarbejdere.  Nu er man i gang med at rekruttere yderligere 11 nye medarbejdere. Det skriver Randers Amtsavis. Der er tale om folk til montagelinjen, klejnsmede, sprøjtelakerere og slibere. Hermed når virksomheden op på at beskæftige i alt 180 mennesker.

- Vi har fået nye kunder ind, for hvem vi er i gang med at udvikle prototyper. Så vi får travlt fra starten i den nye fabrik, siger administrerende direktør hos Sekura Cabins, Carsten Tønnes, til Randers Amtsavis.

Selv om ordrerne kom tilbage i andet halvår af 2020, så kan man alligevel aflæse Corona-pandemien i regnskabet for 2020. Årsregnskabet er på trapperne, og direktøren er ikke tilfreds med resultatet.

- Det vil vise en nedgang i omsætningen på 48 millioner kroner i forhold til 2019, men hele denne tilbagegang skyldes udelukkende følger af corona-pandemien. Og vi har trods alt overskud, siger han.

Sekura Cabins er snart færdig med at opføre en ny fabrik og er klar til at forlade de nuværende bygninger i løbet af de kommende måneder. Flytningen vil ske hen over sommermånederne, og 2. august flytter de sidste i administrationen til Sdr. Borup.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094