23948sdkhjf

Cobod International doblede op i 2020 – og gør det igen i 2021

Den unge danske producent 3D print-robotter til byggeriet, Cobod International, har netop aflagt regnskab for 2020. Det viser et overskud før skat på 0,8 millioner kroner mod et underskud året før på 0,1 millioner kroner.

Cobod International opførte i 2017 for rullende kameraer Europas første 3D-printede bygning, The BOD i Nordhavn i København. Siden er det gået stærkt for virksomheden, hvis printere står bag blandt andet verdens første 3D-printede beton vindmølletårn sammen med GE Renewables, samt Europas første 3D-printede to- og treetagers bygninger, Indiens første 3D-printede toetagers bygning og de første 3D-printede bygninger i Afrika.

Virksomheden oplyser ikke omsætning i årsregnskabet, men melder om en vækst på næsten 100 procent, og det fremgår, at bruttoavancen er steget fra 4,9 til 9,3 millioner kroner fra 2019 til 2020. 

Af regnskabet fremgår det også, at virksomhedens ordreindgang for de første par måneder af 2021 oversteg den samlede ordreindgang for hele sidste år, men virksomheden oplyser nu, at ordreindgangen har været endnu større i tiden efter nytår trods corona: 

- Her lige lidt mere end tre måneder inde i det nye regnskabsår har vi faktisk fået 200 procent af den ordremængde på printere, som vi fik i hele 2020, så vi er sikre på, at vi fortsætter vores markante vækst også ind i 2021, hvor vi mindst fordobles igen.  Det gode resultat skyldes ikke mindst vores store globale kunder, og som i 2020 vil vi i 2021 nok også have en eksport andel tæt på 100 procent. Den store ordreindgang betyder, at vi har øget bemandingen til mere end 40 ansatte, og slut på året er vi nok vokset til 60 ansatte, siger Henrik Lund-Nielsen, stifter af Cobod, i en pressemeddelelse.

Cobod International A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttoresultat 9,3 4,9
Resultat af primær drift 0,9 0,0
Resultat før skat 0,8 -0,1
Årets resultat 0,7 0,2
Balancesum 20,0 12,8
Egenkapital 9,1 6,2
Antal ansatte 20 12
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078