23948sdkhjf

Vestjysk maskinfabrik dobler op

Hos Maskinfabrikken JST i Lem er man for øjeblikket ved at gøre klar til en stor udvidelse. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Til maj begynder byggeriet af en ny produktionshal på 4.000 kvadratmeter nemlig. Dermed bliver arealet mere end fordoblet fra de nuværende 3.000 kvadratmeter. Går alt efter planen, kan indretningen af de nye produktionslokaler begynde til september.

- Pladsmanglen har været en flaskehals for os i fem-seks år. Vi har måttet sige nej til ordrer, fordi vi ikke fysisk har kunnet køre dem igennem produktionen. Det får vi gjort noget ved nu, siger direktør Niels Jørgensen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Den vestjyske virksomhed producerer redskaber til entreprenørmaskiner og omsætter årligt for cirka 50 millioner kroner og har 45 medarbejdere. Niels Jørgensen anslår, at udbygningen potentielt kan give plads til en omsætning på yderligere 50 millioner kroner. Største hindring for det er dog mangel på kvalificeret arbejdskraft. Faktisk står Maskinfabrikken JST klar til at ansætte 10 nye medarbejdere, hvis man ellers kunne skaffe dem.

Originalartikel: https://dbrs.dk/artikel/lem-fabrik-i-gang-med-k%C3%A6mpeudvidelse-direkt%C3%B8rens-st%C3%B8rste-%C3%B8nske-er-flere-h%C3%A6nder-til-at-betjene-maskinerne

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078