23948sdkhjf

To robotpionerer skal booste udviklingsarbejdet hos Kassow Robots

Kassow Robots, der producerer syv-aksede cobots, har udvidet sit R&D-team med et par prominente navne fra branchen.

Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen samarbejder nu med Kassow Robots for at hjælpe ingeniør-teamet i Kastrup. De kommer til at bidrage med dybdegående ekspertise inden for robotteknologi, elektronik, firmware, robotapplikationer og ISO-standarder.

Kristian Kassow var i 2007 administrerende direktør hos Universal Robots, og på det tidspunkt fik han også overtalt Lasse Kieffer til at arbejde for sit tidligere firma. Der havde de et tæt samarbejde om at udvikle de første cobots. Efter at have forladt Universal Robots grundlagde Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen Purple Robotics, hvor de opfandt en vakuumgriber og etablerede et globalt salgsnetværk på et år. I 2018 solgte og fusionerede de virksomheden med OnRobot.

- Jeg er meget begejstret for at arbejde med Lasse Kieffer og Peter Nadolny Madsen. De er begge nogle af de skarpeste, når det kommer til det elektroniske og sikkerhedsstandarder for cobots. Desuden har vi kendt og værdsat hinandens selskab i mange år, også fordi vi alle har iværksætter-drive, siger Kristian Kassow, der er stifter og administrerende direktør for Kassow Robots.

Lasse Kieffer ser frem til sin nye opgave:

- Det er imponerende, hvordan Kristian Kassow har formået at kombinere brugervenlighed og fleksibilitet i sine syv-aksede cobotter. Brugervenlighed har altid stået øverst på min prioritetsliste, og Kassow Robots' pakkeløsning passer mig derfor perfekt, især da de imødekommer en lang række kundebehov med deres fem cobot-modeller.

Dieter Pletscher, salgschef hos Kassow Robots, er ligeledes begejstret for de nye kolleger, som han også kender fra tidligere samarbejde:

- Vi er nu i vores tredje år, siden vi præsenterede på Automatica 2018 i München. Det er et perfekt tidspunkt for Kassow Robots at komme videre med vores udviklingsindsats, siger Dieter Pletscher, og henviser til, at Kassow Robots konsekvent har overholdt sin køreplan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068