23948sdkhjf

Søren Tandhjul giver stafetten videre: Randers Tandhjulsfabrik får ny direktør og medejer

Randers Tandhjulsfabrik har siden grundlæggelsen i 1920 været ejet og ledet af familien Fischer.

Nu har fjerde generation Fischer, kendt som Søren Tandhjul, overdraget den daglige ledelse til 46-årige Lau Akstrup Jensen, der er tiltrådt som direktør og medejer af virksomheden.

Lau Akstrup Jensen har en teknisk baggrund og har i mange år arbejdet i værktøjsmaskinbranchen, de seneste ni år hos DMG Mori.

Det har været offentligt kendt, at Randers Tandhjulsfabrik var klar til et generationsskifte såvel på ejerfronten som i ledelsen.

I 2015 overlod Søren Fischer tøjlerne hos Randers Tandhjulsfabrik til Palle Martin, der indtrådte som administrerende direktør. Tre år senere søgte Palle Martin dog videre til en direktør-stilling hos L-Tek, og Søren Fischer måtte tilbage i direktørstolen.

Planlagt generationsskifte

Der har været arbejdet med et nyt generationsskifte over nogen tid, men den er endt med, at familien Fischer fortsætter som hovedejer af virksomheden.

- Vi har været i dialog med meget kvalificerede potentielle købere af virksomheden, men i den noget usigtbare tid er det ikke lykkedes at finde frem til vilkår, der var acceptable for både køber og sælger udtaler bestyrelsesformand Anders Thoustrup.

- Vi har derfor kigget på, hvad en ny ejer af virksomheden måtte forventes at gøre med hensyn til til at udvikle virksomheden. Vi kom frem til, at det kunne vi også selv gøre med en ny direktion og den eksisterende hovedaktionær.

Ekspansiv strategi

- Med baggrund i Randers Tandhjulsfabriks 100-årige historie som en kvalitetsleverandør af højspecificerede tandhjul til såvel danske som internationale kunder og med et stærkt finansielt fundament, er en ny strategi for virksomheden under udarbejdelse - en strategi der vil indebære en betydelig vækst, siger Lau Akstrup Jensen.

- Selv om meget p.t er negativt påvirket af Corona, er vi overbeviste om, at der er plads i markedet for et større Fischer Gears. Vi har et topmoderne produktionsanlæg, hvor der løbende er investeret blandt andeti automation. Dertil har vi en lang tradition for at betjene krævende kunder, så vi tror på fremtiden og tror på vækst, fortsætter han.

Randers Tandhjulsfabrik er grundlagt i 1920 af Niels Jensen, der efter et ophold i USA etablerede sig som Randers Maskin- Automobil- og Tandhjulsfabrik i Randers. ” Søren Tandhjul” er fjerede generation i virksomheden og fratræder efter at have ledet denne siden 1979, men fortsætter i virksomhedens bestyrelse.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.19