23948sdkhjf

Vestjysk ventilproducent vil forløse milliardpotentiale gennem børsnotering

Holstebro-virksomheden Hydract vil rejse mellem 31 og 35 millioner kroner gennem en børsnotering på Nasdaq First North Growth Market.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

I dag er det markedsstandard at bruge trykluft til at styre det store antal ventiler, der anvendes i produktionen hos bryggerier, mejerier og andre drikkevareproducenter. Hydract har udviklet og patenteret en ventil, som anvender vandhydraulik i stedet for trykluft til at styre ventilen, hvilket giver fordele i forhold til energiforbrug, præcision og pålidelighed.

Udviklingen af Hydract-ventilen begyndte i 2008 i tæt samarbejde med Carlsberg Danmark, og undervejs er der tilført 41 millioner kroner i støttemidler fra EU og Markedsmodningsfonden. Siden 2016 har Carlsberg som kommerciel kunde genereret en samlet omsætning på 19 millioner kroner, og i dag er Hydract-løsningen en integreret del af produktionen i Carlsbergs bryggeri i Fredericia.

Et marked med stort potentiale

Det samlede marked for procesventiler til bryggerier, mejerier og andre drikkevareproducenter vurderes til cirka 10 milliarder kroner årligt. Hydract forventer at få et betydeligt fodfæste i det eksisterende marked.

Med den nye inline mixing funktionalitet, som Hydract introducerer, skønner selskabet, at der skabes et potentielt nyt marked i størrelsesordenen 50 milliarder kroner. Dette betragtes som et engangspotentiale, som skal udfoldes over en årrække.

Netop derfor planlægger Hydract at søge om optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market.

Med den kapital, man får ved børsnoteringen, er det planen særligt at styrke salgs- og markedsføringsorganisationen for at eksekvere på selskabets vækstambitioner.

I dag ejes aktiemajoriteten hos Hydract af CEO Peter Espersen og hans hustru Ann Bodilsen, CFO Morten Lindberg samt CTO Robert Collins. Derudover findes der en række minoritetsaktionærer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109