23948sdkhjf

Fremgang trods corona hos midtjysk cykelproducent

Cykelkoncernen A. Winther kom ud af 2019/2020 med et overskud før skat på 21,3 millioner kroner, og det var 0,9 millioner kroner bedre end året før. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Vi er absolut tilfredse med resultatet. Det er uventet, at det er endt sådan her. Fra marts til juni solgte vi mindre end normalt, så vi var noget urolige for hele året. Men fra sommerferien er det gået stærkt igen, siger medindehaver og tidligere direktør Anders Winther til avisen.

Han overlod tidligere på året direktørposten til sin datter Mette Winther.

A. Winther, der har hjemme i Them syd for Silkeborg, producerer trehjulede cykler, legecykler samt elladcykler. Specielt sidstnævnte har der været rigtig god efterspørgsel efter under coronakrisen, hvor man har haft en tocifret vækst.

Originalartikel: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/fda8c8a9-1556-49c6-8829-b203e5a0450f/

A. Winther Holding A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttoresultat 53,5 49,0
Driftsresultat 21,1 19,3
Resultat før skat 21,3 20,4
Årets resultat 16,6 16,0
Balancesum 132,9 120,4
Egenkapital 104,6 91,7
Antal ansatte 55 51
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. september 2020

Forsidefoto/Colourbox

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078