23948sdkhjf

Fjerde generation tager over hos midtjysk cykelproducent

Mette Winther er ny direktør hos den midtjyske cykelproducent A. Winther. Det skriver Midtjyllands Avis.

Her afløser hun sin far, Anders Winther, der har stået i spidsen for virksomheden i 45 år.

- Det har været planen, at jeg skulle tage over, og det er så sket nu. Jeg har jo også været i virksomheden i nogle år, så det har været muligt at se mig an, siger Mette Winther til Midtjyllands Avis.

Hun har hidtil haft titel af business unit manager, og før hun vendte hjem til familiefirmaet, var hun business analyst hos AP Møller-Mærsk i ti år.

A. Winther er bedst kendt som producent af trehjulede cykler, men producerer også andre legecykler samt elladcykler.

Originalartikel: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/c85ee103-080e-4fa3-a821-e1720b6a040a/

Forsidefoto/Colourbox.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083