23948sdkhjf

Corona åbner nyt forretningsområde for HMK Bilcon

Den nordjyske tankvognsopbygger har også en stor produktion af såkaldte expandable trailers, som er mobile trailere, der for eksempel bruges til blodklinikker, undervisning og events.

- Lige nu døjer vi jo med en virus, som man forsøger at komme til livs. En af de ting, der er blevet taget op igen, er UVC-lys, som er effektivt til at fjerne Covid-19 og alt muligt andet, fortæller Søren Bang, der er standardiseringschef.

- Jeg er 100 procent overbevist om, at det, vi gør nu, kommer til at danne præcedens for alt det, vi gør i fremtiden. Jeg tror ikke, der kommer til at blive bygget offentlige rum, uden der er installeret en eller anden form for luftrensning i det rum, tilføjer han.

I dialog med potentielle kunder

Netop derfor er HMK Bilcon begyndt at tilbyde UVC-løsninger som en del af deres trailere. Enten som decideret luftrensning eller som direkte lys på inficerede overflader.

Og efterspørgslen er der. Det kan den nordjyske virksomhed allerede nu konstatere.

- Det har taget lang tid at få en dialog op at stå med offentlige beslutningstagere, men nu kan vi mærke, at nogle af de store offentlige kunder begynder at spørge os om det, og også nogle af de store globale koncerner, siger administrerende direktør Peter Jensby.

Mindre slid og kemi

Fordelene er selvfølgelig indlysende midt i en corona-tid, men også under normale omstændigheder er der trailere, hvor det bare er nødvendigt at holde et højt hygiejneniveau, og her er UVC-lys på mange måder en fordelagtig løsning, fortæller Peter Jensby.

- I vores bloddonortrailer er der for eksempel borde, brikse og så videre, som skal rengøres. Hvis man skal gøre det i dag, skal man gå og gøre rent med skrappe kemikalier, som er hårdt ved inventaret, men når man har lys, er der ikke noget slid, forklarer Peter Jensby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.281