23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgs- og marketingdirektør til KSN Industri

KSN Industri i Bjerringbro har ansat Per Rasmussen i en nyoprettet stilling som salgs- og marketingdirektør.

Han får ansvaret for salgs- og marketingfunktionen hos den midtjyske leverandør af specialmaskiner og robotter. Opgaven bliver at udnytte det internationale vækstpotentiale. Per Rasmussen indtræder i direktionen med reference til bestyrelsen.

- Med udgangspunkt i kundes behov, fleksibilitet, afsæt i stærk faglighed og fokus på udvikling har KSN formået at skabe samarbejde med blandt andet Grundfos, Danfoss, Vestas, Linak og Hydro. Med Per ombord får vi tilført viden og internationale salgskompetencer, og KSN fokuserer på nye internationale salgskanaler og markeder og nyt digitalt univers til branding/marketing, udtaler Jørgen Lægaard, bestyrelsesformand i KSN.

Per Rasmussen kommer fra en stilling som business development manager hos Dantherm og har en lang karriere indenfor internationalt salg i lederstillinger hos Blücher, Lindab og PCP. De sidste seks år også som bestyrelsesmedlem hos Flexo Wash.

- Jeg glæder mig til at sætte mit netværk og den viden og erfaring i spil, som jeg har fra mange af de industrier, hvor KSN´s løsninger finder anvendelse og skaber værdi. Det bliver en spændende rejse, hvor mit fokus ikke kun er rettet ud mod kunderne og markederne. Det er også vigtigt, at vi får holdet af medarbejdere med i processen, siger Per Rasmussen

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093