23948sdkhjf

Fynsk overfladebehandler tredobler bundlinjen

GJ Coating, der har til huse i Ejby, kom ud af 2019/2020 med et overskud før skat på 13,2 millioner kroner mod 4,7 millioner kroner året før.

Ifølge Fyens.dk er det særligt en enkelt kunde, der har været med til at sikre fremgangen.

- Det skyldes, at vi har været i stand til at overfladebehandle nogle særlige enkeltdele til kundens produkter, som har skabt nogle helt nye afsætningsmuligheder for vores kunde. Og det, forventer vi, vokser yderligere i indeværende år, siger indehaver Gert Jensen til Fyens.dk.

Han har i øvrigt valgt at geninvestere 2,5 millioner kroner af overskuddet i produktionen. Det sker i form af et nyt og mere miljøvenligt forbrændingsanlæg, der skal sikre, at opløsningsmidler ikke længere ledes ud i omgivelserne.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/vestfynsk-virksomhed-vokser-med-raketfart-gj-coating-tredobler-overskuddet-og-har-kurs-mod-endnu-mere-v%C3%A6kst

GJ Coating ApS
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 17,3 8,3
Driftsresultat 13,4 4,8
Resultat før skat 13,2 4,7
Årets resultat 10,3 3,6
Balancesum 25,2 15,0
Egenkapital 19,4 9,1
Antal ansatte 17 14
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. september 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078