23948sdkhjf

30 nye job: Semco Maritime investerer millioner i vedvarende energi

Den esbjergensiske offshore-koncern har en ambition om at vokse inden for forretningsområdet Renewables, og derfor investerer man nu et tocifret millionbeløb i produkt- og serviceudvikling for at sikre en væsentlig udvidelse af kapaciteten og bemandingen på Renewables-området.

Planen er at fordoble kapaciteten og udvide forretningsområdet med 20-30 nye medarbejdere i løbet af 2021.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter dybe kompetencer inden for offshore wind-området, hvor vi har en stærk markedsposition og deltager i en række banebrydende projekter. Vi vil fortsætte den positive udvikling og investere i, at Semco Maritime også fremover kan være med helt fremme i udviklingen af nye løsninger på de globale klimaudfordringer. Vi vil være kundernes førstevalg, og derfor skal vi også have de dygtigste medarbejdere med på vores hold, siger Carsten Nielsen, senior vice president, Offshore Wind, i en pressemeddelelse.

Inden for området Offshore Wind fokuserer Semco Maritime i særdeleshed på effektiv overførsel og integration af den vedvarende energi i energinettet, ligesom konceptet ”Safeguarding people and assets” sikrer fokus på sikkerhed samt reduktion af vedligeholdelsesomkostningerne og maksimering af aktivernes oppetid.

Investeringerne i Renewables-forretningen skal gøre det muligt at bringe Semco Maritimes offshore- og energikompetencer i spil på flere anvendelsesområder og understøtte udviklingen af nye energiløsninger til for eksempel Power to X, elektrificering af boreplatforme, energiøer og flydende offshorevind-projekter.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094