23948sdkhjf

NTF-Aalborg og Troax i globalt samarbejde

Troax AB skal sælge og markedsføre NTF-Aalborgs rustfri maskinafskærmning under navnet ”NTF Aalborg by Troax” i det meste af verden.
Troax AB har de seneste år gennemsøgt markedet efter en sikkerhedsafskærmning i rustfri stål til at komplettere virksomhedens øvrige sikkerhedsløsninger. Man havde tidligere været tvunget til at afvise kunder, men det skal der laves om på med samarbejdet med NTF-Aalborg.

- Vi er glade og stolte over nu at have indgået samarbejde med den bedste udbyder af rustfrie modulafskærmninger på markedet, udtaler Thomas Widstrand, der er administrerende direktør hos Troax AB.

Betydeligt vækstpotentiale
NTF-Aalborgs patentanmeldte modulafskærmning i rustfri stål er tilpasset fødevareindustriens høje krav til maskinafskærmning og opfylder således DS/EN ISO 13857-2008 i det nye maskindirektiv.

Afskærmningen består af stolper, net og en dør – og er designet helt uden vandrette flader, så vand og snavs let løber af. Maskinafskærmningen er fremstillet af åbne profiler i rustfri stål af typen EN 1.4301, der sikrer mod rust og bakteriefælder og gør rengøringen let og hygiejnisk. Samtidig er afskærmningen både tids- og omkostningsbesparende, hvad angår montage og vedligeholdelse.

- Vi forventer os meget af det nye samarbejde, udtaler Tommy Søndergaard, der er direktør hos NTF-Aalborg, og salgsdirektør Jørgen Ravn tilføjer:

- Med Troax’ store salgsorganisation får vi en stærk samarbejdspartner og kan dermed udnytte et betydeligt vækstpotentiale ved geografisk markedsekspansion. Troax har en bred erfaring, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab vil kunne styrke vores markedsposition på såvel nuværende som nye markeder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08