23948sdkhjf

Vi sidder ikke på hænderne: Plast-genanvender udvider i en corona-tid

Det er nok ikke alle, der synes at ansættelser og tilbygning i millionklassen rimer på en usikker corona-tid. Ikke desto mindre er det lige præcis det, som genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S har sat gang i på fabrikken i Mariager. 

Virksomheden har i oktober startet både renovering og udvidelse af laboratorie, produktionslokale, bade og omklædningsfaciliteter, lige som medarbejderne også kan se frem til en helt ny og større kantine. 

- Selvfølgelig skal man passe på og konsolidere i en tid som denne, og man skal ikke investere med hovedet under armen. Men udfordringerne med plast er kommet for at blive, og så kan man ikke vente på, at corona går over, eller at en anden virksomhed knækker koden til den gode forretningside. Vi kan ikke sidde på vores hænder og vente, siger Gitte Buk Larsen, der er chef for udvikling og marketing samt bestyrelsesformand for genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S.

Ansætter seks nye
Udover byggeplanerne har virksomheden også ansat fire nye medarbejdere med start i oktober/november, mens to andre stillinger er slået op. 

De nye kræfter skal til, fordi virksomheden i år har søsat tre nye forretningssegmenter inden for henholdsvis husstands- og post-consumerplast samt en ny produktlinje af 3D-filamenter.

- De nye forretningssegmenter gør, at vi at vi har fået mere travlt. På laboratoriet skal der tages flere prøver, vi får mere udstyr og mere produktion og flere kundeudviklingsmøder. Derfor skal vi også have flere folk, siger Franz Cuculiza

Han fortsætter:

- Vi traf en beslutning på et tidligt tidspunkt om, hvordan vi ville forholde os til corona. Vi har gjort alt for at passe på vores medarbejdere her på virksomheden, og efterhånden som ting omkring os gik i stå, valgte vi at fokusere på de udviklingsprojekter, vi havde liggende og alligevel skulle i gang med senere. Den beslutning har givet os et forspring i forhold til vores forventninger og planer før coronaen, siger Franz Cuculiza. 

Corona var ikke lige planen
Og med både corona og byggeplaner har det været et begivenhedsrigt år i Mariager på mange måder. 

- Ja, vi har mærket til corona, og det var jo ikke lige vores plan for 2020. Omvendt har situationen på nogle punkter givet os et andet råderum, og så er der jo ikke andet at gøre end at sætte i gang. Jeg er håbløst optimist på den fede måde og tror på, at ”this too shall pass”, siger hun.

Hun nævner, at virksomheden blandt andet har mærket coronaens effekt på omsætningen, men at det også været mere udfordrende end vanligt at skaffe nye kunder til butikken.

- Det er bare sværere at skabe den gode relation over Teams. De eksisterende kunder kender vi - og omvendt - så det har været nemmere at fortsætte relationen med dem over en skærm. Men der mangler helt klart en menneskelig dimension, når man møder nye mennesker og vil starte et samarbejde op og ikke kan få lov at sidde i rum med dem, siger Gitte Buk larsen. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078