23948sdkhjf

Leverandører må vente 180 dage på deres penge hos FLSmidth

Ingeniørvirksomheden har strammet sit coronaberedskab, og ifølge interne mails, som Børsen er kommet i besiddelse, af betyder det, at leverandører ikke får betaling, før FLSmidth selv har fået betaling for projekter af sine kunder.

Ifølge avisen er normen, at regninger først betales 180 dage efter forfaldsdato, med mindre der er tale om småkrav eller forretningskritiske udgifter som it, energi, transport og lønninger.

Indkøbsdirektør hos FLSmidth, Asger Lauritsen, forklarer, at det er tiltag, man har sat i værk som følge af coronakrisen.

- Jeg forstår godt, at dele af det kan se kritisabelt ud udefra, men det er et forsøg på at balancere økonomien i en verden med meget store komplicerede – og nogle gange forsinkede – projekter. Et centralt element i vores setup er leverandørernes garanti for, at selv i de meget problematiske projekter skal de aldrig vente længere end 180 dage på deres penge. Derfra tager vi risikoen, siger han til Børsen.

FLSmidth sælg kæmper dog også med at få pengene hentet ind fra sine egne kunder, og ifølge Børsen er der tale om et beløb, der er tre gange så stort som de forfaldne regninger fra koncernens egne leverandører.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/presset-fls-sylter-leverandorbetalinger

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094