23948sdkhjf

Fjederproducent investerer massivt i vækstsegment

I over 20 år har Hagens Fjedre haft kunder i medico-branchen. De seneste par år har fjedre-koncernen satset strategisk på branchen med investeringer på flere millioner. Og det øgede fokus bærer nu frugt.

- Vi udbygger en vækstmulighed, hvor vi har vundet ordrer. Når man først er inde i medico-markedet, er det alt andet lige nemmere at vækste, for vi har referencer og produktionsformer, som kan bruges til lignende produkter, siger administrerende direktør Henrik Hagens, Hagens Fjedre.

Investeringerne betyder, at Hagens Fjedre nu kan producere over 60 mio. kompressionsfjedre om året, og at man råder over et spritnyt ultralydsrensningsanlæg. 

 Kræver renrumsproduktion

I strategien for de kommende år vurderer Henrik Hagens, at medico-segmentet er en branche, der fortsat vil være i vækst.

Medico-fjedrene bliver blandt andet brugt i instrumenter til hospitaler og i forskellige doserings-devices, der henvender til forbruger-segmentet.

- Vi har leveret til medico-branchen i mange år. Derfor er vi bekendt med branchens vilkår, men også de krav, der stilles, siger direktøren. 

Overordnet set er det ikke andre tekniske krav end i Hagens Fjedres øvrige kundesegmenter. Medico-branchen har dog det ekstra element, at kunderne gerne ser renrum og pakning, uddyber Henrik Hagens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188