23948sdkhjf

Kapitalfond køber sig ind i Junget

Maskin- og værktøjsleverandøren Junget har efter en årrække med vækst fået ny medejer i form af kapitalfonden Blue Equity, der har købt omkring 60 procent af selskabet.

Læs også: Nyt produktionsudstyr fjerner flaskehals hos Hanstholm Køkken

Det oplyser Junget i en pressemeddelelse.

Junget har de senere år været inde i en positiv udvikling. Siden 2016 er driftsresultatet løftet fra 1,5 mio. til sidste år at lande på 9,9 mio. kr., og i 2019 blev en ny vækststrategi frem mod 2021 lanceret.  

– Vi vil fortsætte den positive udvikling, og vi vil blive ved med at være en attraktiv samarbejdspartner for vore kunder. Derfor vurderede vi i bestyrelsen, at vi vil få brug for at have en stærk investor med os, forklarer administrerende direktør Poul Thøgersen, og fortsætter:

– Med Blue Equity inde i billedet står vi stærkt. Deres store viden og faglige kompetencer vil komme os til gode, når vi sammen skal træffe de beslutninger, der bliver afgørende for firmaets vækst og handlekraft. Blue Equity er et godt match til Junget på grund af kapitalfondens investorkreds og mentalitet. Blue er ejet af danske virksomheder og investorer, der tænker langsigtet og sætter en ære i at gøre gode virksomheder bedre, slår Poul Thøgersen fast.  

Læs også: Ny CNC-maskine fra Junget gør hverdagen lettere hos køkkenproducent

Ledelsen fortsætter

Blue Equitys portefølje tæller virksomheder som maskinproducenterne Bramidan og Primodan og transformerproducenten Kohsel, og kapitalfonden glæder sig over at få Junget i folden.

– Vi er utrolig glade for, at vi nu er en del af Junget A/S. Vi har lært virksomheden at kende som en meget stærk aktør på markedet med en stærk og kompetent ledelse samt dygtige og loyale medarbejdere. Vi glæder os til at være med til at udvikle Junget A/S yderligere, udtaler Peter A. Poulsen fra Blue Equity.

Junget har i dag en position i markedet som totalleverandør til træindustrien, da virksomheden tilbyder en samlet løsning med alt lige fra softwareintegration og maskininstallation til værktøj og vedligeholdelse. Vækst i salget af maskiner til aluminiums- og plastindustrien er også en realitet, og virksomhedens sliberi bliver til stadighed en større og større aktør på det danske marked.

Ejerkredsen i Junget vil fremadrettet bestå af administrerende direktør Poul Thøgersen, teknisk chef Ole G. Nielsen og Blue Equity. Jørgen Lægaard fra Lægaard Management A/S fortsætter som bestyrelsesmedlem, mens Poul Thøgersen og Ole Nielsen fortsætter i deres nuværende roller som henholdsvis administrerende direktør og teknisk chef.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172