23948sdkhjf

Automationshus konkurs: 33 mister jobbet

Nykøbing Falster-virksomheden Contech Automatic har indgivet sin egen konkursbegæring. Det skriver Folketidende.dk.

Virksomheden har kæmpet med underskud de seneste par år, men var ret optimistiske ved indgangen til 2020 og havde ifølge direktørerne Lars Willander og Henrik Palle en rekordstor ordrebog. Men så kom coronaen, og Danmark blev lukket ned.

- Vi fik mulighed for at modtage hjælpepakker, blandt andet til lønudbetaling. Vi valgte også, som en del af de forskellige hjælpepakker, at benytte os af muligheden for at udsætte indbetaling af A-skat og moms. Konkursen kommer nu primært, fordi vi kunne se, at vi ikke, når moms og A-skat fremadrettet skulle indbetales, havde likvide midler til det. Derfor indgav vi konkursbegæringen, siger Henrik Palle til Folketidende.dk.

Contech Automatic havde 33 medarbejdere.

Virksomheden blev grundlagt i 1988 og har speciale i automatiske styringer og maskiner til vandværker, renseanlæg, varmeværker og industri.

I 2018/2019 havde virksomheden en bruttofortjeneste på 12,4 mio. kr. og et underskud før skat på 6,1 mio. kr. Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret på -3,9 mio. kr.

Originalartikel: https://folketidende.dk/Erhverv/Contech-Automatic-Aps-konkurs-corona-var-draaben/artikel/562291

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078