23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny bestyrelsesformand hos V. Å. Gram

Hos V. Å. Gram A/S har 2020 stået i udviklingens tegn med ændring i ejerstrukturen og nye målsætninger for fremtiden. Det har resulteret i, at virksomheden har påbegyndt et større strategisk arbejde, der skal være med til at fremtidssikre produktions- og rådgivningsvirksomheden.

Som en del af forandringsprocessen har man nu udpeget Mikael Vest som ny bestyrelsesformand.

- Ambitionerne for mig som eneejer er, at virksomheden skal vokse for at fremtidssikre og udbygge markedspositionen samt at sikre en fortsat sund forretning. Samarbejdet med Mikael Vest udspringer fra et flerårigt arbejde med udvikling af strategier for virksomheden, og vi tror på, at han er en kapacitet, som vil kunne sikre eksekvering af vores strategi både nu og i fremtiden, fortæller Morten Gram, ejer og direktør ved V. Å Gram.

Han understreger, at forventningen er, at den nye bestyrelse på sigt skal være en aktiv, uafhængig sparringspartner for driften.

Til daglig er Mikael Vest direktør for rådgivningsfirmaet Vinderstrategi A/S og ekstern lektor inden for strategi, ledelse og værdiansættelser på Aarhus Universitet.  

- Jeg ser et rigtig stort potentiale i V. Å. Gram A/S. Vi lavede strategiarbejde sammen for tre år siden, og siden da er det gået rigtig stærkt. Nu er der sat nogle meget ambitiøse rammer for den næste vækstrejse, og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne træde ind i bestyrelsen i en sund virksomhed, der er ambitiøs, og som fortsat har et stort potentiale, lyder det fra den nytiltrådte bestyrelsesformand, som afslutter:

- Som ny bestyrelsesformand kan jeg hjælpe med at få V. Å. Gram A/S helt i mål og bidrage med de mange erfaringer og værktøjer, jeg har med i rygsækken. Jeg er sikker på, at vi får et rigtig godt samarbejde.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078