23948sdkhjf

Sendte knap 300 ansatte hjem: Nu er fabrik tilbage på fuld kraft

Kverneland er gået fra en kold dukkert under corona-nedlukningen til optimisme.

Læs også: 125 sendt hjem og 28 fyret: Kvernelands ordrebog svinder ind

Det fortæller administrerende direktør Claus Udengaard Thomsen til Fyens.dk.

- Da krisen kom, blev vores distributører og forhandlere mere forsigtige. De solgte ud af deres varer og ønskede ikke at have så meget på lager for at sænke deres risiko, hvis der skulle ske en nedgang. Det giver en kortvarig nedgang, der slår tilbage hele vejen til fabrikken, og som vi måtte opsuge, men da slutkunderne fortsatte med at købe, blev det kun midlertidigt, siger Claus Udengaard Thomsen til Fyens.dk.

Konsekvensen blev, at landbrugsmaskine-producenten med produktion i Kerteminde måtte sende 285 ud af 450 medarbejdere hjem på lønkompensationsordningen. Til mediet fortæller direktøren, at de berørte medarbejdere er vendt tilbage i løbet af august, og fra 1. september er produktionen tilbage på fuld kraft.

Kverneland er netop kommet med regnskab for 2019. Her gik omsætning og indtjening frem. Resultatet før skat landede på knap 20 mio. kr, hvilket er det højeste siden 2004.    

Kverneland Group Kerteminde A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 811,6 772,6
Resultat af primær drift 21,5 1,3
Resultat før skat 20,0 -0,8
Årets resultat 12,0 -1,5
Balancesum 534,0 517,9
Egenkapital 124,2 112,2
Antal ansatte 452 467
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125