23948sdkhjf

East Metal flytter administrationen til Kolding

Producent af mekaniske stålkonstruktioner, East Metal, har hidtil haft hovedkvarter i Esbjerg, men det rykker man nu til Kolding.

- Det skyldes egentlig flere faktorer. Vi ønsker at ligge strategisk godt i Danmark i forhold til fremtidig rekruttering, og der kan man sige, at vi har en masse fødekanaler via det danske motorvejsnet. Vi ønsker også at tage hensyn til, hvor vores nuværende medarbejderstab bor henne, og vi må erkende, at med de ændringer vi laver på kontoret her i Esbjerg, så var der et ganske lille antal medarbejdere tilbage, og derfor gav det god mening, forklarer CEO Flemming Rasmussen.

De ændringer, han hentyder til, er blandt andet en flytning af virksomhedens bogholderi til Letland, hvor East Metal har tre fabrikker.

I alt vil der ifølge Flemming Rasmussen i december flytte 15-18 medarbejdere ind i Kolding, og derefter vil afdelingen i Esbjerg reelt være nedlagt.

East Metals fabrik i Nakskov bliver ikke påvirket af omstruktureringerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078