23948sdkhjf

En løsning der ikke er set før

Vinderen af årets Automationspris, Vola, har gjort et pionerarbejde. Ingen andre har indført mobile robotter i samme omfang som Vola

Årets vinder af Diras Automationspris, Vola i Horsens, har gjort noget, som ingen har gjort før. Virksomheden har indført ni mobile robotter, som i dag sørger for hele den interne transport i en ny montagefabrik.

Det er en af de første fuldskalaløsninger på det her niveau. Vi har vitterligt lavet noget, som ikke ret mange har lavet før. Der er ikke tilsvarende løsninger i Nordeuropa, siger fabriksdirektør Peder Nygaard.

Vola ledte efter tilsvarende løsninger, da virksomheden planlagde sin løsning. Men der var ikke nogle løsninger af den størrelse.

- Vi er rigtigt stolte og glade for anerkendelsen, og vi er stolte af, at det er nogle udefra, som har set rigtigt mange projekter, som peger på vores projekt som noget særligt, siger han.

Automatiseringen gør, at Vola i praksis har et one-piece flow og derfor kan levere produkter ud af huset samme dag, som bestillingen kommer.

Vola producerer vandhaner, armaturer, i mange forskellige variationer og udgaver. De ni robotter sørger for at bringe råemner frem til hver enkelt montage-medarbejder, og transporterer de færdige produkter hen på et højlager.

Hen over sommeren har Vola fået indsamlingen af de færdige produkter til at køre, og i løbet af august er virksomheden også begyndt at få automatiseret udbringningen af råemner til medarbejderne.

- Det er ikke alle råemner, der kommer ud automatisk endnu. Det går ikke helt så hurtigt, som vi havde ventet, men det arbejder vi på, siger Peder Nygaard. Han er godt tilfreds med hvordan hele systemet fungerer.

Læs mere om: Vola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.363