23948sdkhjf

Vestas får dagens anden kinesiske ordre

For anden gang tirsdag kan Vestas offentliggøre en ordre til det kinesiske marked, som har passeret 1 GW i år.

Ordren lyder på 150 MW og inkluderer 53 vindmøller af typen V120-2.2 MW, der optimeres, så de hver især har en kapacitet på 2,4 megawatt.

Derudover følger syv V155-3.3 MW-møller såvel som en femårig serviceaftale. 

Vestas oplyser, at leverancerne forventes at begynde allerede i tredje kvartal 2020 og tages i drift i samme kvartal. 

Kunden har ikke ønsket at få offentliggjort sit navn.

Tirsdag formiddag kunne Vestas også oplyse om en kinesisk ordre lydende på 101 MW. Det drejer sig om 42 styk V120-2.2 MW-vindmøller, som leveres i en 2,4 MW-udgave. Derudover indeholder ordren en 20-årig serviceaftale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078