23948sdkhjf

Fremgang hos SBS

Scandinavian Brake Systems havde vækst i alle forretningsområder i årets første tre kvartaler, når det gælder koncernens fortsættende aktiviteter.
Koncernomsætningen steg fra 767 mio. kr. i de tre første kvartaler af 2010 til 818 mio. kr. i 2011. Også for tredje kvartal isoleret var der tale om fremgang; nemlig på 8 mio. kr. til 268 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter.

- Der var fremgang inden for alle SBS-divisionens (fortsættende aktiviteter) forretningsområder, dvs. friktion, calipre og distribution af autodele. Fremgangen kan relateres dels til stabile afsætningskonjunkturer for sliddele, dels til at SBS’ forretningskoncepter er konkurrencedygtige, skriver Scandinavian Brake Systems i sit kvartalsregnskab.

Fastholder forventninger
Resultat før skat for de første tre kvartaler forblev uændret på 38 mio. kr., og også i tredje kvartal var der tale om status quo med et overskud på 13 mio. kr.

Datterselskabet Notox har påvirket regnskabet negativt med 11 mio. kr. mod 17 mio. kr. i samme periode i 2010.

SBS fastholder på den baggrund sine forventninger til 2011 og kalkulerer stadig med en omsætning på 1,0 mia. kr. og et koncernresultat efter skat på 0-10 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172