Det er netop blandt Metal- og Maskinindustriens medlemmer, at Aluminium Danmark forventer at kunne rekruttere nye medlemmer. Det skriver Børsen.
Siden årsskiftet er medlemstallet vokset med otte til 29, men målet er at nå 50 i løbet af de kommende år.
Det skal blandt andet ske for at kunne præsentere en mere samlet dansk aluminium-branche over for potentielle kunder i udlandet.
- Kunderne på eksportmarkederne vil ikke have 15 forskellige leverandører i Danmark. Det er den udfordring, vi tager op, udtaler sekretariatschef i Aluminium Danmark, Jim Hansen, til Børsen.
Et af midlerne bliver blandt andet en dansk fællesstand på messen Aluminium 2012 i Düsseldorf, hvor man blandt andet vil afholde en ”Denmark Day”.