23948sdkhjf

Siemens Gamesa tager teten i MW-ræset

Vindmølleproducenten har tirsdag løftet sløret for en ny mølle på 14 MW. Møllen kan endda yde helt op til 15 MW med en særlig power boost-funktion, skriver Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Møllen får en rotordiameter på hele 222 meter og dermed vinger med en længde på 108 meter.

Dermed lægger Siemens Gamesa sig klart i spidsen, når det gælder verdens største vindmøller.

MHI Vestas var i 2018 de første til at lancere en vindmølle på 10 MW, og året efter fulgte Siemens Gamesa trop med test af en mølle ligeledes på 10 MW. Siden voksede Siemens-Gamesa-møllen til 11 MW.

I mellemtiden har amerikanske GE lanceret sin Haliade-X-mølle på 12 MW, som blandt andet er valgt som den foretrukne mølle til Ørsteds Skipjack- og Ocean Wind-havmølleparker ud for den amerikanske østkyst.

Nu her Siemens Gamesa altså tilbageerobret førstepladsen.

- Siden vi var med til at skabe offshore vindindustrien i 1991, har vi været fast besluttet på, på sikker vis, at øge den operationelle ydeevne, minimere de teknologiske risici og skabe løbende lavere energiomkostninger. SG 14-222 DD viser vores vilje til at vise vejen ind i en verden drevet af ren energi, siger Andreas Nauen, CEO for Siemens Gamesas offshore-division.

Den første prototype af den nye mølle bliver installeret i 2021, og den er klar til salg i 2024.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188