23948sdkhjf

Generationsskifte i Fiberline

Fiberline Composites i Middelfart har netop gennemført et generationsskifte, som betyder, at ny administrerende direktør er Peter Thorning. Grundlægger Henrik Thorning vil fremover koncentrere sig om repræsentative opgaver.
Virksomheden med det markante domicil uden for Middelfart ved E20 har i mere end 30 år udviklet og produceret profiler i glasfiberkomposit til blandt andet vindmølleindustrien. Siden grundlæggerne, fabrikant Henrik Thorning og hustruen Dorthe Thorning, startede virksomheden i Nr. Bjert lidt uden for Kolding i 1979, har Fiberline vokset sig til i dag at eksportere til mere end 40 lande.

Peter Thorning, 36 år, er søn af grundlæggerne og var inden 1. november leder af produktionen på Fiberline. Generationsskiftet sker samtidig med etableringen af tre selvstændige forretningsområder, som hver især skal skærpe fokus på de tre kundegrupper, Fiberline målretter deres produkter imod: Vindenergi, Vinduer & facader samt Konstruktioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094