23948sdkhjf

Maskinmesse-salget tyvstartede

Håndspritten, engangshandskerne og miniflagstængerne var stillet frem hos Kapema. Onsdag og torsdag åbnede maskinhandleren i Thisted dørene til maskinmesse, og midt i corona-krisen kan det være lidt af et det sats.

Coronaen kunne også mærkes på antallet af besøgende, som var skåret ned til en fjerdedel. Til gengæld var de besøgende, der troppede op, mere beslutsomme og fokuserede, vurderer Kapema-direktøren Peter Mortensen.

- Vi har solgt adskillige maskiner. Både nye og brugte maskiner, så messen har tjent sig hjem, siger han.

Ved en normal maskinmesse er salget meget koncentreret om de to åbningsdage. I år har salget været noget anderledes, for maskinsalget er sket over en længere periode. Blandt andet ved hjælp af en video-satsning.

- Vi begyndte allerede at sælge maskiner for tre uger siden med baggrund i vores markedsføring op til messen, siger direktøren, der tilføjer, at salget af maskiner er på vej mod en normalisering efter et par triste måneder som konsekvens af corona-krisen.

Ingen vej tilbage
Peter Mortensen fortæller, at maskinhandleren i efteråret besluttede sig i for at holde en husmesse, efter det kom frem, at VTM var blevet udsat. Og da coronaen ramte, var der ingen vej tilbage. For alle maskiner var bestilt.

Først var husmessen planlagt til slutningen af marts, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af corona-situationen. Messen blev så skubbet frem til nu.

- Vi synes, at der var plads til, at vi kunne lave en husmesse, så vi planlagde arrangementet og indkøbte maskinerne i oktober og november 2019. Derefter var det kun at se fremad og få det bedste ud af situationen, uddyber maskinhandleren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079