23948sdkhjf

Grumsens Maskinfabrik udvider maskinparken

Esbjerg-virksomheden har købt et nyt bore/fræseværk og en ny karruseldrejebænk fra taiwanske You Ji.
Faktisk er der ikke tale om nogen helt almindelig investering fra Grumsens Masinfabrik. Bore/fræseværket er nemlig det første af sin slags produceret af den taiwanske maskinproducent.

Derfor har der også været lidt småproblemer, der skulle klares, da maskinen blev installeret i Esbjerg, men nu er man efterhånden ved at være klar til at blive taget i brug.

- Det har været nødvendigt for os at investere i nyt for at kunne højne kvaliteten. Efterhånden som vi får erfaring med den nye maskine, forventer vi også hurtigere gennemløbstider, forklarer Michael Dejgaard fra Grumsens Maskinfabrik.

Bore/fræseværket er udstyret med et hydrostatisk plan, som kan klare emner op til 20 tons. Derudover er spindlen, der er 130 mm i diameter, udstyret med en 37 kW motor.

Faldt for drejebænk
Men også virksomhedens dreje-kapacitet har fået en opgradering med indkøbet af en You Ji VTL 2000 ATC+C-karruseldrejebænk – et køb der faktisk skete en smule spontant.

- Vi var i Taiwan for at se fremstillingen af boreværket, og der blev vi præsenteret for karruseldrejebænken. Det blev vi så begejstrede for, at vi besluttede os for at købe den, fortæller Michael Dejgaard.

Drejebænken kan håndtere emner op til 2,5 meter i diameter og en højde på 1.600 mm med emnevægt op til 10 tons. Hovedspindlen har en motor på 75 kW og fræsespidlen en motor 15 kW.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093