I 2010 var der installeret 5.233 industrirobotter i Danmark, og det var 370 flere end året før. Stigningen skyldes, at specielt mindre og mellemstore virksomheder er begyndt at tage den avancerede teknologi ind i produktionen.
- Det er ikke de store virksomheder, der bare investerer mere og mere. Stigningen skyldes, at der er mange flere købere blandt de små og mellemstore virksomheder, siger netværksleder i Dansk Robot Netværk, til Ingeniøren.
Tendensen bekræftes af daglig leder af Robocluster, Bjarne Nielsen. Han forklarer, at den øgede interesse for robotter blandt små og mellemstore virksomheder dels skyldes, at robotterne er blevet billigere, men også at de teknologisk har udviklet sig, så de i dag er nemmere at programmere og lettere at omstille.