23948sdkhjf

Corona sender ordrer fra Kina til Fyn

Coronakrisen har betydet, at transport af varer kloden rundt er blevet kompliceret. Derfor oplever flere underleverandører en stigende lokal efterspørgsel.

En af dem er Odense-virksomheden Almexa. Det skriver Fyens.dk.

En del af Almexas kunder kører et dual sourcing-koncept, hvor de typisk bruger den fynske virksomhed som lokal leverandør, mens man også har en billigere asiatisk leverandør, der typisk producerer den største mængde af ordrerne.

Administrerende direktør hos Almexa, Roar S. Greinert, fortæller, at han mærker et skifte i forhold til fordelingen mellem de to typer af leverandører.

- Hvor vi normalt leverer 300 emner og måske en kinesisk konkurrent resten ud af en ordre på 1000, så er det ved at skifte. Nu er det os, der har den store andel, fordi vores konkurrent i Kina måske ikke kan levere, eller fordi vores kunde ikke tør tage den risiko, selv om det kinesiske selskab er er billigere, siger Roar S. Greinert til Fyens.dk.

Når coronakrisen engang er ovre, forventer han også, at lokale leverandører vil stå stærkere i forhold til de asiatiske konkurrenter.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/direkt%C3%B8r-efter-corona-kunderne-v%C3%A6lger-os-frem-for-kineserne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079