23948sdkhjf

Det sker: Automationsdage hos Flextek

Den 16. og 17. november slår maskinleverandøren dørene op til husmesse i samarbejde med CNC.dk og KJV A/S.
Formålet med husmessen er at vise virksomhedernes kunder og andre interesserede, hvordan de kan øge konkurrenceevnen gennem automatisering

Derfor har de tre virksomheder selvfølgelig stillet et godt udvalg af maskiner frem på messen, så de besøgende med deres egne øjne kan se, hvad markedet kan tilbyde.

På messen vil man kunne se:
Okuma Genos L300-M+ Flytbar MOTOMAN robotcelle (10 kg)
Okuma’s prisbillige alternativ til LB-serien – stadig med den velkendte Okuma OSP-P200L styring. Drejebænken vises med en flytbar robotcelle, som let og enkelt flyttes med palleløfter og forbindes til maskinen med ét kabel. Der er tale om en meget fleksibel standard-celle, der kan leveres med interface til alle typer bearbejdningsmaskiner med OSP, Siemens, Heidenhain, Fanuc eller Mazatrol styringer.

Okuma LB3000 M-C-500 + Motoman robot MH50 (50 kg)
Automatisering af ordrestørrelser helt ned til to timers varighed. Super intuitiv og brugervenlig robotomstilling fra drejebænkens skærm: ”Peg, tryk og tast” – direkte på billeder af robotcellen.
Videoinstruktioner direkte på styringen.

YCM MV106A + Motoman UP50 robot (50 kg)
Automatisering af værktøjs-, gnistelektrode-, enkeltstyks- og serieproduktion. Bearbejdningscenter med paletteskift udført af robot med 50 paletter. På dagen vises håndtering af råemner direkte i skruestik/fixtur. Denne celle er også udstyret med emnevaskemaskine.

Hedelius RS6005 Single EL + Motoman MH50 robot (50 kg)
5-akset simultant bearbejdningscenter fra den tyske leverandør Hedelius. Centret er forberedt for ekstern ladesystemer (EL) og for pneumatisk clamp-system. Maskinen vises med autodør i siden og igen med den brugervenlige 50 kg´s Motoman-robot.

Hedelius RS605 K20 Magnum + Lang Automation
5-akset simultant bearbejdningscenter med pendel-funktion, der giver mulighed for at arbejde både 5-akset og på fastbordsplan. Maskinen vises på dagen med Lang-automation på det 5-aksede rundbord.

Universal robot (5 kg)
Universal håndteringsrobot med 5 kg løfteevne til installering på spåntagende værktøjsmaskiner af enhver type og fabrikat. Armen kan med en egenvægt på kun 18 kg monteres, så den kan flyttes mellem flere maskiner med håndkraft.

STB Paternoster-skab
Det ”større” værktøjsskab, der giver overblik og automatiserer det daglige værktøjsindkøb. Hav altid den ønskede mængde, få leveret til tiden og hav aldrig noget liggende, som bliver ”for gammelt”.

Zoller ”3D scan” og ”EDM”
Med funktionen ”3D scan” på forindstillingsapparatet har man mulighed for at scanne værktøjets totalkontur og derefter overføre denne direkte til maskinens styring for kollisionskontrol. ”EDM” er en funktion på forindstillingsapparatet, der giver mulighed for måling af gnistelektrodens placering – altså også her en forindstilling, som efterfølgende kan sendes direkte til gnistmaskinens styring.

Hvor og hvornår?
Automationsdage afholdes hos Flextek, Kildeparken 30, 8722 Hedensted onsdag den 16. og torsdag den 17. november - begge dage fra kl. 13.00-16.00.

Tilmelding kan ske på http://www.flextek.dk/sw/frontend/show.a... .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142