23948sdkhjf

Optimistisk tandhjulsfabrik: Vi lander ordrer hver dag

På tandhjulsfabrikken i Randers kan man godt mærke, at der er lidt mere stille end normalt på grund af corona-virussen. Virksomheden har også taget alle de forholdsregler, som man bliver opfordret til at gøre.

Administrerende direktør og ejer Søren Fischer maner til forsigtighed og sætter sundhed over økonomi. Det betyder blandt andet, at der ikke kommer gæster på fabrikken og møderne foregår på Skype, telefon eller video.

- Men selvom corona-virussen hærger, så har vi ikke tabt modet. Jeg tror også, at vi får et ganske fornuftigt 2020. Det er jeg helt overbevist om, at vi får, siger Søren Fischer og tilføjer:  

- Jeg kan se på de ordrer, som vi får ind, at der sker noget ude i markedet.

Lige landet to gode ordre
Ejeren er så småt begyndt at have sin gang på fabrikken igen, efter han blev ramt af tre blodpropper midt i november 2019 og var indlagt med tre måneders genoptræning.

- Vi får ordrer hver dag – også eksportordrer. Vi har lige fået en større ordre til en polsk kunde, som vi har leveret til i nogle år, og vi har også lige landet en større rammeordre hos en kunde. Ordren er som tidligere og på et større millionbeløb, uddyber han.

Ordrebog til et par måneder
Den mangeårige ejerleder sammenligner situationen i øjeblikket som lidt ligesom at være på en sejlbåd i oprørt hav. Man skal hele tiden korrigere.

- Vi har arbejde til de næste par måneder. Vi tager det roligt, og vi har en fornuftig økonomi. Vi kan godt tage en vinterstorm eller to, siger han.

Søren Fischer tror ikke på, at arbejdet tørrer ud. Og hans største ønske er at kunne fastholde alle sine medarbejdere gennem krisen. 

- De har unikke kompetencer. Vi tænker ikke på afskedige, men at bibeholde vores medarbejdere. Det største problem for mig er, at jeg ikke ved, hvornår krisen stopper, uddyber han.

2019-regnskab var utilfredsstillende
Randers Tandhjulsfabriks har netop præsenteret sit regnskab for 2019. Nøgletallene er ikke noget af råbe hurra for, selvom 1. kvartal var det bedste i mands minde.

- Vi havde en vækst på over 30 procent. Men vi sled det op. Det var vores store kunder, der mangler omsætning, og det kunne vi ikke hente andre steder, siger Søren Fischer.

Han fortæller dog, at ordrenedgangen har betydet, at Randers-virksomheden har fået pænt med nye kunder og nye ordrer.

- Det er en vigtig ting, som gør, at vi har øget vores markedsandel.

Investerer i maskinparken
Tandhjulsfabrikken har også investeret pænt i regnskabsåret. Der er indsat robotter i produktionen, nye slibemaskiner og nye retrofit maskiner, hvor de ældre maskiner bliver renoveret med nye styringer.

- Vi øger produktiviteten. Vi har fire maskiner, der robotiseret, siger han. 

mio. kr. 2019 2018 (8 mdr.)
Nettoomsætning 25,1 18,0
Resultat af primær drift 1,2 1,6
Resultat før skat 1,2 1,5
Årets resultat 0,9 1,1
Balancesum 36,5 42,0
Egenkapital 25,5 26,6
Antal ansatte 44 45
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078