23948sdkhjf

Historisk vækst hos Palomat

Den nordjyske producent af pallemagasinet Palomat har ved dette års regnskabsafslutning opnået et salgsresultat over al forventning – en vækst på 31 % i forhold til sidste år.
- Vi kan slet ikke få armene ned – vi er simpelthen så stolte over det, vi har opnået!, fortæller area manager hos Palomat, Majbritt Svane.

Hun er sikker på, at væksten er afledt af de sidste års ændringer af forhandlerstrukturen og en mere proaktiv tilgang til markedet.

- Vi har sagt pænt farvel til de forhandlere, der ville en anden vej end os. Det har givet os luft og tid til at fokusere på de forhandlere, som vil arbejde seriøst og målrettet med Palomat’en mod fælles succes, udtaler Majbritt Svane.

Salgsafdeling med girlpower
Hun er en del af virksomhedens salgsafdeling, der er præget af et højt niveau af ”girlpower” og gåpåmod – afdelingen består nemlig af tre kvinder, der holder gang i forhandlerne verden over, og der er ingen slinger i valsen.

- Vi sidder bestemt ikke afventende på hænderne – vi er i markedet, hvor det sker. Vi har besluttet os for at føre en succesfuld forretning, selvom vi er placeret i det såkaldte ”Udkantsdanmark”. Det kræver hårdt og struktureret arbejde, men det er sjovt, og succesen giver os ”blod på tanden” til at arbejde videre, fortæller Majbritt Svane.

- Vi forventer at vækste med 15 % i forhold til sidste års rekordsalg, tilføjer hun.

Værdibaseret salg på programmet
Derudover er værdibaseret salg et af de salgsværktøjer, der fremadrettet skal benyttes for at nå vækstmålet.

- Vi har påbegyndt et skolingsprogram af vore partnere – fra at være produktorienteret skal vi lære at være værdiorienteret i salgsprocessen til enduser. Det er ændring af vort mindset - det er ikke noget, der ændres fra den ene til den anden dag. Det tager tid, men det vil helt sikkert stille os stærkere som samarbejdspartner, afslutter Majbritt Svane.

Derudover blev produktnyheden Palomat Greenline lanceret primo september i år – den eneste model i sortimentet, der udelukkende fungerer vha. el – 230 V. Med den nye model er det muligt at dække behovet for pallehåndtering hos en større del af kundemarkedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093